Quebrada Botija

  www.Copiapoa.dk

Foto:  Ian Woolnough & Finn Larsen

Copiapoa finder man kun i Chile i et smalt bælte langs med Stillehavskysten. Planterne vokser fra Antofagasta i nord til Fray Jorge syd for La Serena i områder som er øde og meget tørre.
Ca. 100 kilometer syd for Antofagasta finder man Quebrada Botija. Et meget øde sted hvor kun enkelte fiskere holder til i sparsomme hytter langs med havet. Her er meget tørt og umiddelbart er der kun sparsomme tegn på liv. Bjergsiderne er nøgne uden vegetation. Her er mange andre slugter, så der er god chance for at forveksle indgangen til den rigtige quebrada/slugt. Der er lang vej at gå op til udspringet af slugten, men for at udnytte dagen bedst muligt bør man påbegynde opstigningen ved sekstiden om morgenen umiddelbart efter at solen viser sig i horisonten. Vi spiser lidt og drikker et krus kaffe  i  lyset fra den gryende dag. teltene bliver pakket sammen og lagt ind i bilerne. Så er det ind igennem "porten" og så bare opad gennen sand og sten, som kendetegner denne form for slugt som med års mellemrum fyldes med store mængder regnvand, der løber sammen her fra et stort bjergterræn. Nu gælder det om blot at komme helt op uden at skele meget til de planter, vi møder undervejs. Vi noterer hurtigt, hvad vi ser på vej op for senere på vejen ned at komme tilbage og studere det hele nærmere.
Øverst finder vi nøgne hvælvede bakker af sten og grus som i sin tid er blevet dannet på havets bund og siden løftet op i sin nuværende position af Stillehavspladen som langsomt smyger sig ind under landet og danner Chiles topografi. Her vokser to arter - to kaktusarter: Copiapoa solaris og copiapoa atacamensis og ikke meget andet! Planterne vokser over tågegrænsen og må derfor modtage vand i form af regn, men sikkert med flere års mellemrum. Friedrich Ritter ('Kakteen in Südamerika'), som har besøgt lokaliteten flere gange, har én gang observeret at jorden var våd efter et tidligere regnvejr.
Copiapoa solaris danner imponerende grupper af grønne skud, som sandsynligvis er flere hundrede år gamle. Ind imellem finder man Copiapoa atacamensis, som er væsentlig mindre og har en kridhvid farve. Planten har roerod som gør den i stand til at danne et underjordisk depot af vand.
Turen går atter nedad gennem slugten, men nu i et andet tempo som gør det muligt at standse undervejs og kigge nærmere på de andre arter, som dukker op. Copiapoa decorticans dukker frem ret langt nede og vokser på slugtens stejle skråninger. Planten er meget forskellig fra andre Copiapoa og visse antagelser tyder på, at denne art har tilhørt et større artskomplex, hvor samtlige slægtninge nu er uddøde. Den blomstrende del af planten er grøn, men hele planten tørrer succesivt ind bagtil i tørkeperioder, som det er kendt fra andre Copiapoa. På denne måde sikrer planten at den blomstrende del holdes i live, hvorved reproduktionen kan holdes i gang på trods af ringe nedbør. Copiapoa decorticans blev først fundet for få år siden og er blevet navngivet i 2002. 
Ved udmundingen af kløften  på sandfladen mellem bjergene og Stillehavet finder man en fin lille gruppedannende Copiapoa - igen en nyere art som først er blevet korrekt beskrevet og navngivet i 2002 som Copiapoa ahremephiana (R-M-F 'iana for initialerne hos Roger M. Ferryman) .

Copiapoa solaris Copiapoa solaris Copiapoa solaris Copiapoa solaris Copiapoa atacamensis
  Copiapoa
 solaris
  Copiapoa
 solaris
 Copiapoa
 solaris
Copiapoa
 solaris

Copiapoa atacamensis
Copiapoa atacamensis Copiapoa atacamensis Copiapoa atacamensis Copiapoa atacamensis Copiapoa decorticans
Copiapoa atacamensis  Copiapoa atacamensis Copiapoa atacamensis Copiapoa atacamensis Copiapoa decorticans  
Copiapoa decorticans Copiapoa decorticans Copiapoa rmfiana Copiapoa rmfiana Copiapoa rmfiana
Copiapoa decorticans    Copiapoa decorticans m.fl.
 Copiapoa
 r-m-f-iana

Copiapoa
 r-m-f-iana
 
Copiapoa
 r-m-f-iana




Korudsnit Chile


 
Kortudsnit
 Chile

This Copiapoa page is valid HTML 4.0 Transitional